mandag den 22. februar 2016

Biscottikager med tørrede frugt

 

I lørdags kom der kaffe gæster på besøg.
Og så skulle der selvfølgelig en lille snack på bordet.
Disse kager egner sig fint til te og kaffe.


(til ca. 60 stk)
 
Opskriften:  
- 250 g mel
-  250 g lyst rørsukker
- 2 strøgne tsk. bagepulver
- revet skal af 2 usprøjtede citroner
- 3 mellem store æg
- 200 g blandede tørrede bær (f.eks. solbær, blåbær osv.)
- 180 g blandede hele nødder (f.eks. hasselnødder, mandler osv.)


Forvarm ovnen til 18o grader ved varmluft.
Bland hvedemel, sukker, bagepulver og revet citronskal sammen i en skål. Tilsæt så æggene en ad gangen, saml dejen til den er ensartet. Kom de tørrede bær ned i og til sidst nødderne.

Jeg syntes personligt selv at dejen er klisteret, men kagerne kommer ud som en slags småkage.

Del portionerne i 4, og rul dem ud til en pølse på ca. 3 cm i diameter. Læg pølserne ud på 2 bageplader beklædt med bagepapir, 2 på hver, så der er godt afstand i mellem dem. Tryk dem flade og lad dem bage midt i oven i ca. 25 min. eller til de er gyldenbrune.

Tag dem ud og lad dem hvile i ca. 10 min. på bagepladen. Skær dem derefter i snitter med en savtakket kniv. Skær dem på skrå, og lad hver enkelt være ca. 2 cm. Læg kagerne tilbage og lad bag dem i 8 min. igen. Vend derefter kagerne på den anden side, og bag dem i ca. 10 min. eller til de er gyldenbrune.
Lad dem afkøle helt på en bagerist.

Opbevar kagerne i en tætsluttet beholder, der holdes de fint i flere måneder. (hvis man ikke får spist dem inden).


Meyers kager





Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...