lørdag den 13. april 2013

Mette Blomsterbergs Medaljer



Med et par ændringer :-)





  • Mørdej:
  • 300 g. hvedemel
  • 100 g. flormelis
  • 150 g. stuetempereret smør
  • 1 stk. æg

  • Vanilje creme:
  • 2 ½  dl. Minimælk
  • ½  stk. vanilje stang
  • 35 g.  sukker
  • 20 g. maizena
  • 40 g. æggeblomme (2 stk.)

  • Glasur:
  • ca. 150 g. flormelis & en anelse vand
Jordbær marmelade:
300 g jordbær
100 g rabarber
1/2 vanilje stang
Smages til med rørsukker og jævnes med lidt rød melatin

  • Pynt & opbygning:
  • ca. 150 g. jordbær marmelade 
  • ca. 4 dl. piskefløde til flødeskum
  • ca. 30 g. Frysetørret hindbær til drys
  • ca. 2 stk. friske jordbær til pynt
Mørdej:
Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej. Dejen stilles koldt en ½ time. 
Den kolde dej udrulles relativt tyndt i rigeligt mel.


Dejstykket udstikkes i ca. 20 stk. cirkler á ca. 7 cm. i diameter. 
Cirklerne bages på bagepapir ved 200 grader til de er let gyldne, ca. 8 - 10 minutter. Bundene afkøles på bagerist.
Vanilje creme:
2 dl. af mælken koges op i en lille gryde. Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv.


Kornene blandes med sukkeret & mases sammen med en paletkniv, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, maizena & den resterende ½ dl. mælk piskes godt. Tilsæt blommerne & pisk igen.
Når mælken koger kommes vanilje blandingen direkte op i gryden. Pisk rigtigt godt til cremen tykner dejligt. Cremen hældes straks i en beholder. Læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på vaniljecremen, således at der ikke dannes kondens.
Afkøl cremen helt i køleskab - minimum 2 timer. (Vaniljecremen skal anvendes samme dag eller efterfølgende dag).
Opbygning:
Piskefløden piskes til flødeskum (ikke for stiv). Flødeskummet kommes op i en sprøjttepose med stjerne tyl & sprøjtes sirligt i en høj krans på de 10 bunde. (Læg sprøjteposen med fløde-skum i køleskabet imens medaljerne bygges videre op…).


Fyld 1 tsk. god jordbær marmelade i hver flødeskums krans. Den iskolde vaniljecreme piskes lind med et piskeris & kommes ligeledes op i en sprøjtepose med en mindre tyl. (Anvend gerne en engangssprøjtepose uden tyl!!).
Vaniljecremen sprøjtes i flødeskums-kransen ovenpå marmeladen, således at "hullet" er helt fyldt ud.
De 10 mørdejs "låg" stryges med glasur & drysses med frysetørret hindbær. "Lågene" lægges på som top. Afslut med en lille fløde rosette & en lille skive friskt jordbær. Opbevares i køleskab indtil servering.

Servér samme dag!!

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...