lørdag den 21. juli 2012

Croissanter


20 stk. (Opskrift fra Meyers Bageri)

3 dl koldt vand
2 dl kold mælk
2 æg
60 g gær
1 kg koldt hvedemel
(opbevaret i fryseren natten over, jeg har altid mel i fryseren :-)
120 g sukker
25 g havsalt
500 g koldt smør til indrulning og lidt sammen pisket æg til pensling.

Bland vand og mælk i en skål, og rør gæren ud heri. Tilsæt æg,
det kolde hvedemel samt sukker og salt, og ælt dejen sammen
i 3–5 minutter på maskine eller i hånden til du har en fast, kold dej.
Læg dejen i køleskabet i 30 minutter.
Læg smørret mellem to stykker bagepapir, og bank det ud med
en kagerulle til en firkant på ca. er 15 x15 cm. Undgå at arbejde for meget med smørret, da det så vil blive blødt. Tag dejen ud af køleskabet,og tryk den ud på et meldrysset bord, så den kommer til
at måle ca. 25x25 cm. Læg smørret på midten af dejen, og fold alle
4 dejsider ind over smørret, så du får en lille firkant.
Smørret skal
være helt dækket!
Tryk forsigtigt dejen lidt fladere, og sæt den så
i køleskabet igen i ca. 30 minutter, til den er gennemkold. Tag dejen ud, læg den på det meldryssede bord, og rul forsigtig dejen aflang så den bliver ca. 1 cm høj. Fold de 2 ender ind mod hinanden, og fold 1 gang til, så du får 4 lag smør, og sæt dejen i køleskabet igen.
Vent 30 minutter, gentag så den samme rulleprocedure
en gang til, og sæt dejen på køl bagefter.

Lad dejen blive
gennemkold – det tager ca. 30 minutter.
Rul den kolde dej til en aflang firkant på 60x30 cm. Del dejen på
midten, så du har 2 stykker a 60x15 cm, og skær hvert stykke i 10
trekanter. Rul hver trekant sammen til en croissant fra den brede
ende, uden at trække for meget i den, da dejen så vil sprænge.
sæt croissanterne på en bageplade med bagepapir, og lad dem
hæve til dobbelt størrelse, ca. 1–2 timer.
Pensl croissanterne med sammenpisket æg, og bag dem ved
200° i ca. 15 minutter.
Afkøl dem på en bagerist.

Jeg putter gerne en god chokolade i halvdelen ad croissanterne :-)


Tip: Du kan fryse de rå croissanter, og tage dem op efterhånden
som du ønsker at bage dem. sæt de frosne croissanter i køleska-
bet aftenen før de skal bages, og lad dem tø op og samtidig hæve
stille og roligt natten over. Næste morgen tages croissanterne ud
på køkkenbordet, hvor de skal stå 1 time og få stuetemperatur inden
de bages som normalt. Croissanterne kan holde sig i fryseren
i maksimum 1 måned.

2 kommentarer :

  1. Jeg elsker croissanter:) Det tar virkelig litt tid å lage disse, ser jeg... men det er nok verdt det:) Takk for oppskriften!

    SvarSlet
    Svar
    1. De tager tid, men er helt klart arbejdet vær! :-)
      Men så har man også nogle i fryseren, man kan nyde i ca. en mdl, hvis altså ikke man spist dem hurtigt :-D

      Elsker dem! De er sprøde uden på, bløde og saftige inden i.

      Bare husk at bruge en rigtig god smør!

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...