mandag den 6. februar 2012

Vi har nældefeber

Eller den mindste pige er ramt... Stakkel hende


Sådan ser hun ud på størstedelen af kroppen :-( det klør heldigvis ikke så meget på hende!

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/naeldefeber.htm

Hvad er nældefeber?

Nældefeber er en almindelig hudsygdom, som rammer 15-20 procent af den danske befolkning på et eller andet tidspunkt i livet.

Hvad er symptomerne på nældefeber?

Nældefeber er et hævet bleg-rødt til rødt udslæt på huden. Det typiske udslæt ligner resultatet af kontakt med en større mængde brændenælder (heraf den latinske betegenelse for nældefeber - urtica - der betyder nælde på latin).

I sjældnere tilfælde opstår reaktionen dybere i hudens lag på områder, hvor huden er løsere bundet (læber, mund, tunge, svælg, øjenomgivelser og kønsorganer), og der opstår hævelser lokalt, et såkaldt Quincke ødem, eller Angioneurotisk ødem. Giver sådanne hævelser anledning til synke- eller vejrtrækningsbesvær, skal man straks opsøge vagtlæge eller skadestue.

Hvad fremkalder nældefeber i huden?

Udslættet fremkommer ved, at celler i huden udsondrer histamin, der forårsager utæthed i hudens små blodkar (hævelsen) og irriterer hudens nerveceller (kløen). Der undslipper røde blodlegemer fra blodkarrene, som ligeledes udvides (rødmen).

Nældefeber kan opstå på få minutter, og nælderne (de lokale hævelser med rødme omkring) kan flytte sig til andre steder på huden på minutter til timer. Det er også histamin, der giver kløen og rødmen ved myggestik og andre insektstik.

Hvad er årsagen til, at man får nældefeber ?

I langt de fleste tilfælde (cirka 90 procent) kan man ikke fastslå årsagen til nældefeber. Af de udløsende årsager til de resterende 10 procent - som kan fastslås, kan nævnes:

Infektioner (hyppigt hos småbørn)

Reaktioner på medicin: Ofte penicillin, andre antibiotika og svampemidler, gigtmidler (såkaldte NSAIDS præparater, Acetylsalicylholdige midler Kodimagnyl, TREO), stærkere smertestillende stoffer (morfin og morfinlignende præparater), blodtrykssænkende midler

Reaktioner på mad eller drikkevarer

Fysiske påvirkninger af huden (tryk, kulde, varme og sol)

Ved samtidig allergisk sygdom kan direkte kontakt med for eksempel græs eller pelsdyr give nældefeber

Stofskiftesygdomme eller andre systemsygdomme kan ligeledes være årsag til ofte tilbagevendende eller kroniske (tilfælde som varer over 4 uger) nældefeberanfald.

Hvad skal være opmærksom på ved nældefeber efter insektstik?

Allergi med reaktion på insektstik (bi eller hveps), hvor nældefeber opstår og breder sig over hele kroppen, og hvor reaktionen samtidigt medfører påvirkning af vejrtrækning eller almen befindende med nærbesvimelse eller besvimelse skal altid føre til lægekontakt straks.

Hvordan føles nældefeber ?

Kløen kan være udtalt, og kan genere både de daglige aktiviteter og søvn. Vedvarende eller tilbagevendende nældefeber kan give betydelig påvirkning af livskvaliteten, både af kosmetiske, men også af psykologiske grunde.

Hvordan undersøger man for nældefeber?

Oplever man vedvarende eller tilbagevendende anfald af nældefeber, bør man opsøge sin læge med henblik på en nærmere undersøgelse. Har man ikke udslæt på det tidspunkt, man opsøger lægen, kan det være en god idé at tage et billede af udslættet og vise det til lægen. Opstår der hævelser i mund eller svælg eller fører symptomerne til vejrtrækningsbesvær eller besvimelse/nærbesvimelse, skal man straks opsøge læge. Lægen kan efter at have hørt sygehistorien, vælge at teste for allergi med hudpriktest og/eller blodprøver RAST og eller HR test, eller viderehenvise til speciallæge (hudlæge eller allergolog) med specialviden på området.

Et enkeltstående tilfælde med nældefeber på et begrænset område af kroppen, hvor reaktionen forsvinder efter kort tid (timer til døgn), behøver ikke nødvendigvis at føre til lægekontakt.

Hvordan behandles nældefeber?

Basis behandlingen er ”ikke døsende” antihistamin tabletter, der tager kløen og hævelserne. Rådfør med egen læge eller eventuelt apoteket, så der kan anvendes et præparat med mindst mulige bivirkninger og størst effekt. I sværere tilfælde kan lægen vælge at supplere med binyrebarkhormon i kortere eller længere perioder. Optræder der vedvarende og generende hævelser under anfaldene, kan speciallægen eller hospitalet efter nøjere undersøgelser vælge at supplere med andre behandlingsformer

1 kommentar :

  1. God bedring med det lille pus :-(

    Helena fik det en gang, da hun var mindre, fordi hun ikke kunne tåle noget bestemt antibiotika, så hun lignede et brandsårsoffer - ikke sjovt, når man skulle aflevere hende i vuggestuen, for de andre forældre troede jo nærmest, at jeg havde tabt hende i kogende vand!

    Håber, at det snart går væk - men indtil da, så er det da godt, at det ikke klør så meget på hende (det gjorde det heldigvis heller ikke, da Helena havde det...).

    Knus
    Laila

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...